Fjern graffiti hurtigt, effektivt og skånsomt
En hurtig indsats hjælper
Erfaringen viser, at hvis graffitien fjernes hurtigt og effektivt, mindskes risikoen for nye angreb.
Graffiti er en bekostelig affære – også for udøverne. Målet er naturligvis, at billeder, tekster og symboler ses af flest mulige, at de politiske eller kunstneriske budskaber får størst mulig opmærksomhed. Derfor vil udøverne ofte opgive nye angreb, hvis graffitien omgående fjernes, hver gang den viser sig.
Kort sagt betaler en hurtigt – og måske i en periode intens – indsats sig i længden.
Du finder yderligere information om graffiti og bekæmpelsen af den i vores
artikelarkiv.
Et erfarent team afrenser graffitien
Hos DLCS har vi bred erfaring med afrensning af graffiti, og vi samarbejder desuden med eksperter på området. Vi tager afsæt i vores store knowhow og er lige så grundige, som vi er effektive.
Graffiti er oftest malet med alkydmaling (spraydåse), som trænger ind i alle revner og sprækker. Men det er lige så afgørende for rensemetoden, hvilken eller hvilke typer af overflade, der er ramt af graffitien.
Når vi kender overfladen, vælger vi den præcise rensemetode, og er der tale om flere forskellige overfladetyper, kombinerer vi ofte metoder. I nogle tilfælde foretager vi en prøveafrensning på et afgrænset område.
Vi fjerner graffitien effektivt men skånsomt
Hos De Luxe Complete Service har vi den holdning, at det er umagen værd at gøre sig umage – også når det handler om at fjerne graffitien så skånsomt som muligt. Derfor anvender vi altid et hedvandsanlæg og skånsom kemi. Faktisk har vi udviklet vores egen produktserie.
Først smører vi overfladen ind i en speciel graffiti-kemisk opløsning, der skal virke mellem 20 og 60 minutter. Derpå højtryksafrenser vi graffitien med hedvand. Tryk og temperatur indstilles, så det matcher den givne overflade, og højtryksafrensningen gentages i visse tilfælde en gang eller to – til graffitien er helt væk.