Vi er fagmænd med ekspertise inden for

Salpeterudtræk

Vi fjerner effektivt salpeterudtræk på nybyggeri eller eksisterende byggeri

Som boligejer, byggevirksomhed, privat virksomhed m.m. kan det være frustrerende at opdage, at der er opstået salpeterudtræk – også kaldet kalkudblomstringer – på en facade. Det er et udtræk, som kommer inde fra boligen og trænger ud gennem facaden, og det kræver ekspertise at fjerne korrekt. Samtidig giver de hvide plamager facaden et misligholdt udtryk, og det kan medføre langvarige skader, hvis det ikke behandles.

Hos DLCS hjælper vi gerne med at afrense facaden for salpeterudtræk, så udseendet forbedres, og holdbarheden forlænges. Vi er fagmænd med stort F og har mange års erfaring med facaderens.

Vi hjælper både

  • Boligejere
  • Byggevirksomheder
  • Offentlige organisationer
  • Private virksomheder
  • Boligforeninger

Hvad er salpeterudtræk, og hvorfor opstår det?

Salpeterudtræk er kalkaflejringer på en facade, og der er stor forskel på, hvordan det viser sig fra facade til facade. Det kan både forekomme i høj og lav grad, og det kan være udformet som hvide plamager eller striber på facaden. Det opstår typisk på murstensfacader samt teglsten og i mindre grad på pudsede facader. Mange nybyggerier rammes af salpeterudtræk, men det kan også opstå pludseligt på eksisterende byggeri.

Der er forskellige holdninger til, hvorfor salpeterudtræk opstår, og der findes ikke nogen tommelfingerregel, der forklarer, hvorfor det opstår på nogle bygninger, mens andre går fri. Der er dog enighed om, at salpeterudtræk hænger sammen med fugtige mursten. Når de fugtige mursten tørrer, kan der ske en kemisk reaktion, der gør, at murstenene begynder at udskille vandopløselige salte, som sætter sig fast på facaden i et hvidt lag.

Hvis murstenene har været meget fugtige under opførelsen, er der større risiko for, at der opstår salpeterudtræk. Det samme gælder, hvis der er defekter i bygningen, som forårsager øget fugt. Derudover er det ustadige danske vejr også en afgørende faktor, da fx store regnskyl kan medføre en meget fugtig facade. Endelig laves mange nybyggerier i dag uden tagudtræk, hvilket betyder, at facaden ikke i lige så høj grad er beskyttet mod regnen.

Godt at vide: Mange tror, at man kan rense salpeterudtræk væk med vand. Det vil vi gerne fraråde, da det ikke fjerner kalken – derimod gør det problemet værre.

Ring eller udfyld formularen
Vedhæft et eller flere billeder af det graffiti hærværk du ønsker fjernet og se prisen med det samme.
Marco Simmonsen
Indehaver af DLCS
info@dlcs.dk
Kontaktinfomationer

Telefon:  5055 4404
E-mail: info@dlcs.dk

Egå Møllevej 5, 8250 Egå
Klostertorv 4B, 8000 Aarhus C
Bjerringbrovej 210, 2610 Rødovre
CVR: 38212184

Hvorfor er det vigtigt at behandle en facade mod salpeterudtræk?

Selvom salpeterudtræk er et velkendt fænomen, som mange bygninger bliver udsat for, er det vigtigt at finde årsagen til problemet og efterfølgende behandle det. Hvis man ikke fjerner kalkaflejringen, kan den i værste fald ende med at gro fast på facaden og give permanente visuelle skader. Med tiden vil murstenene og kalkaflejringen smelte sammen, som gør det meget vanskeligt at fjerne kalken igen.

Det er en udbredt misforståelse, at salpeteraftræk på en facade altid vil forsvinde af sig selv. I nogle tilfælde kan man være heldig, at kalken ikke sætter sig fast på facaden og blot viskes væk af regnen, men i langt de fleste tilfælde vil man være nødt til at behandle facaden for at fjerne kalken.

Kontakt os, hvis vi skal hjælpe med fjernelse af salpeterudtrækket eller foretage andre typer facaderensninger.

Hos DLCS har vi bred erfaring med salpeterudtræk på alle slags overflader

Hvornår er det rigtige tidspunkt at foretage behandlingen?

Hvis en facade er begyndt at vise tegn på salpeterudtræk, er det vigtigt at holde øje med, hvornår den stopper med at afgive kalken. Det bedste tidspunkt at foretage behandlingen er typisk i perioden efter, at facaden ikke længere afgiver kalk. Årstiden og boligens forfatning er dog to vigtige parametre, der skal medtages i vurderingen af, hvornår det bedste tidspunkt for behandlingen er.

Vi tilbyder at komme ud og besigtige facaden for at vurdere, om den er klar til at blive behandlet for salpeterudtræk. I samme ombæring kan vi give et realistisk billede af, hvor meget af – hvis ikke alt – salpeterudtrækket, der kan fjernes. Hvis det ønskes, kan vi lave en testbehandling, hvor vi afrenser et afgrænset område af facaden. Det giver et virkelighedsnært indblik i, hvad man kan forvente af behandlingen.

Skånsom afrensning af salpeterudtræk uden brug af kemi

Vi har udviklet en metode til afrensning af salpeterudtræk, der har vist sig at være både effektiv og skånsom. Vi anvender ingen kemi i afrensningen, men vi bruger derimod et meget fint granulat, som vi blæser ind mod facaden. Granulatet sørger for skånsomt at slibe murstenene fri for kalk. Det er en miljøvenlig behandlingsmetode, hvor hverken miljø eller facade tager skade. Inden vi foretager afrensningen, kommer vi ud og besigtiger facaden for at undersøge forholdene, herunder om der er defekter, der skal udbedres først, samt hvordan tilgangsforholdene er. Herefter giver vi en samlet, fast pris på tilbuddet. Det er meget forskelligt, hvor lang tid afrensningen tager, men dette sørger vi også for at give et realistisk bud på, når vi undersøger facaden.

Kombinér salpeterudtrækket med en overfladebehandling

Metoden med at bruge granulat til behandling af salpeterudtræk sikrer et holdbart resultat. For at bevare den blanke facade og undgå fremtidigt udtræk er det dog en god idé at slutte afrensningen af med en overfladebehandling. Med en overfladebehandling forsegles facaden, så den er beskyttet mod vand og fugt, og den bliver fremtidssikret mod nye kalkaflejringer. Med en overfladebehandling bliver facadens levetid markant længere, og den holder sig pænere i flere år, end hvis den ikke behandles – det sparer både tid og penge på længere sigt. Læs mere om vores overfladebehandlinger.

Få et uforpligtende tilbud på afrensning af salpeterudtræk

Hos DLCS lever vi efter, at vores service skal være langsigtet og ikke bare en lappeløsning. Vi har forstand på salpeterudtræk, og vi hjælper gerne med at behandle din facade, uanset om du er boligejer, bygherrer, eller om du kommer fra en virksomhed eller offentlig institution.