Vi er fagmænd med ekspertise inden for

Imprægnering og beskyttelse af overflader

Beton | Fliser | Mursten | Tag | Facader | Tegl | Natursten

Opnå optimal beskyttelse og forlænget levetid på nybyggede og eksisterende facader

Imprægnering har samme funktion for en facade, som en garage har for en bil: Det beskytter facaden mod slid, ælde, alger, skidt og det ustadige danske vejr, så holdbarheden forlænges betydeligt. Alligevel opføres langt de fleste nybyggerier i dag uden imprægnering, ligesom der heller ikke er en tradition for, at eksisterende facader beskyttes.

I Danmark bliver effekten af imprægnering ofte undervurderet, selvom der er mange fordele ved behandlingen. Hos DLCS har vi en stor viden om og erfaring med imprægnering, og vi hjælper gerne med at beskytte din facade. Når det kommer til imprægnering, er det vigtigt at konsultere en fagmand, da valget af produkt afhænger af en lang række faktorer, ligesom det kræver teknisk knowhow at påføre produktet, så man opnår en ensartet overflade.

Vi tilbyder imprægnering af alle mineralske overflader såsom tegl, natursten, beton, puds og træ – kontakt os for at høre mere.

Hvad er imprægnering?

Imprægnering er et flydende produkt, der består af en særlig kemisk forbindelse, som lukker porerne i en facade. Det medfører, at udefrakommende fugt ikke har mulighed for at trænge ind i overfladen, men derimod naturligt preller af. Imprægneringen beskytter facaden mod vandindtrængen og misfarvninger i form af skidt, alger, fugtskjolder og kalkudblomstringer. Den har dog ikke en forstærkende effekt på konstruktionen, som puds fx har.

Valg af imprægneringsmiddel

Valget af imprægneringsprodukt afhænger af, hvilken overflade der skal behandles. En murstensfacade skal således behandles anderledes end en facade af beton. Vi rådgiver gerne om, hvilket produkt der egner sig til din facade. Vi har testet og anvendt en lang række midler de seneste +15 år, og vi forhandler kun de bedste produkter.

Ifølge Teknologisk Institut findes der tre hovedtyper af imprægnering til murværk, som er baseret på henholdsvis monosilaner, siloxaner og silikone. Instituttet anbefaler at bruge monosilan-imprægneringsmidler til murværk, da de tilbyder den længste holdbarhed, og risikoen for bivirkninger er minimal. Siloxan-imprægneringsmidler er det næstbedste valg grundet flere begrænsninger, mens silikonebaserede midler helt frarådes, da de kan være svære at få ensartede og dermed give visuelle problemer. Disse anbefalinger følger vi hos DLCS.

Den mest optimale beskyttelse af en facade kombinerer et dybdevirkende og et overfladebeskyttende middel – også kaldet et hydrofobisk/oleofobisk produkt. Det vil sige, at det dybdevirkende monosilan-produkt trænger dybt ind i overfladen, mens det overfladebeskyttende (nanobaserede) produkt lægger sig som en beskyttende hinde i toppen af overfladen uden at trænge dybt ind i facaden.

Hvilke typer af imprægnering findes der?

Der findes mange forskellige typer imprægnering – både til behandling af murværk og til behandling af andre typer facader. Der findes blandt andet:

  • Hydrofobiske produkter
  • Oleofobiske produkter
  • Hydrofobiske/oleofobiske produkter
  • Aktive imprægneringer ved hjælp af PhotoCat
  • Monosilan-imprægneringer i forskellige renheder
  • Wetlook-imprægneringer
  • Graffitibeskyttelse
  • Smuds og skidt afvisende special produkter

Hvilken type der vælges, afhænger af den ønskede funktion og overfladetype

Ring eller udfyld formularen
Jeg er klar til en snak om muligheder, potientielle løsninger, og giver gerne en fast pris på opgaven det er helt uforpligtende.
Marco Simmonsen
Indehaver af DLCS
info@dlcs.dk
Kontaktinfomationer

Telefon:  5055 4404
E-mail: info@dlcs.dk

Egå Møllevej 5, 8250 Egå
Klostertorv 4B, 8000 Aarhus C
Bjerringbrovej 210, 2610 Rødovre
CVR: 38212184

Hvorfor er det klogt at imprægnere sin facade?

Når vi rådgiver vores kunder om, hvorfor de skal imprægnere deres facade overflader efter en facaderens, algebehandling eller dybderens af mursten, er vores vigtigste argument, at ligeså mange fordele der er ved at få facaden imprægneret – lige så mange ulemper er der ved at lade være.

Den største fordel ved imprægnering er, at man har mulighed for at øge facadens levetid. Behandlingen fungerer som en langtidsinvestering for holdbarheden af overfladerne på dit byggeri, da den giver beskyttelse i op til 15 år. I denne periode er vedligeholdelsesudgifterne minimale, da behovet for reparationer minimeres.

Derudover sørger imprægneringen for at holde vandet ude af facaden, og at facaden forbliver tør, hvilket kan have en positiv indflydelse på varmeregnskabet. Opvarmningsbehovet er nedsat, fordi der ikke længere skal bruges energi på at få vandet til at fordampe fra facaden. Selvom vandet holdes på afstand, er imprægneringen diffusionsåben, således at fugten ikke hober sig op inde i bygningen. Fugten kan trænge ud gennem bygningen – men ikke ind.

Behandlingen beskytter facaden mod vind og vejr. Skiftet mellem kraftig blæst, slagregn, frost, fugtigt vejr og bragende solskin gør, at facaden langsomt vil begynde at erodere. Nybyggede huse uden tagudhæng er ekstra udsatte for erodering. Man kan minimere påvirkningen fra vejrliget ved at imprægnere facaden.

Sørg for at få renset overfladen, inden den imprægneres

Ligesom vi hos DLCS anbefaler, at man får sin facade imprægneret efter, at der er blevet foretaget en afrensning eller algebehandling, er vores anbefaling også, at overfladen skal renses, inden den bliver imprægneret. Det giver langt det bedste og mest holdbare resultat. Når først imprægneringen er påført, er det ikke længere muligt at fjerne skidt fra facaden, hvilket giver et ærgerligt slutresultat, hvor skidt, alger og misfarvninger bliver indkapslet i facaden.

Inden behandlingen kan gå i gang, er det vigtigt, at overfladen er helt tør, og at løst puds er blevet fjernet. Hvis der er opstået revner eller sætningsskader, samarbejder vi med dygtige murere, som kan hjælpe med at udbedre skaderne.

Vælg en erfaren fagmand til opgaven

Imprægnering er en af de håndværksmæssige opgaver, som det er fornuftigt at overlade til en professionel fagmand. Der findes et hav af imprægneringsprodukter, og det kræver teknisk viden at vælge det rette produkt til den rette facade samt at påføre det korrekt, så resultatet bliver ensartet. For at sikre at facaden ikke tager skade af behandlingen, er det bedre at tage kontakt til en fagmand frem for at forsøge sig med opgaven på egen hånd.

Vi tilbyder at komme og besigtige facaden for at vurdere, hvilken behandling der passer til facaden, samt give et tilbud på opgaven. I samme omgang foretager vi en prøverensning på 1 m2, så du har mulighed for at se effekten af behandlingen.

Vi har 20 års erfaring med imprægneringer og er kendte for vores langtidsholdbare resultater og tilfredse kunder. Skal vi også hjælpe dig med at imprægnere din facade?